2 acessos
A Jeg stod op en søndag morgen D E A kigged´ ud og så en himmel trist og grå, F#m fik mig vasket lidt en kam igennem håret, E skægget lod jeg bare stå. A Hvorfor pynte sig, en ensom mand, D A F#m der blot skal ha´ en lang dag til at gå, D og for øvrigt knækked´ snørrebåndet, E det var det, der mangled´. Jeg fik nok. A Jeg sprang ned a´ trappen, ud på gaden, D E A blæsten kom og rusked´ mig i nakken. F#m Jeg blev hurtigt kølet af, slog kraven op, E og fandt den sidste mønt i frakken. A D A F#m På en kaffebar i nabolaget sad jeg lidt og lytted´ efter snakken, D det´ svært at være ene, når man ønsker E man var medlem af en flok. A D A Så´n en tidlig søndag morgen er der ingen brug for mig. E A Alle andre holder fridag, slapper af, kun ikke jeg. D A Når man lever helt alene uden no´en at holde af, E A må man nok ha´ lov at mene, søndag er den værste dag. I en park så jeg en far som stod og leged´ med sin pige ved en gynge. Fra et åbent vindue hørtes barnegråd en mor fik standset ved at synge. Det var mer´ end jeg ku´ ta´ det var som sten blev lagt på hjertet i en dynge. Jeg blev syg i sjælen længtes efter kærlighed, et sted at gå i dok. Så´n en tidlig søndag morgen er der ingen brug for mig. Alle andre holder fridag, slapper af, kun ikke jeg. Når man lever helt alene uden no´en at holde af, må man nok ha´ lov at mene, søndag er den værste dag.